Bekkers: Fransk vinmager møder Australsk vindyrker

Den mikroskopiske Bekkers vingårde ligger i hjertet af McLaren Vale på Seaview Rd, hvor en række af områdets mest kendte vingårde incl. Mollydooker holder til. Hos Bekkers møder australsk tradition og druedyrkerekspertise (Toby Bekkers) fransk vinmagerkunst og inspiration fra den gamle verden (Emmanuelle Bekkers). Vinene taler så at sige australsk med fransk accent, men deres sjæl er dybt forankret i McLaren Vale.

Der laves kun 20000 flasker om året, og Toby og Emmanuelle laver alting selv. Deres perfektionistiske, detaljeorienterede tilgang er nøglen til vinenes klasse, og vinene skiller sig ud med deres silkeagtige tekstur, deres aromatiske finesse og dybe krydderi. Alle er på allokation fra vingården og findes ellers kun i fri handel få steder i verden. De er samtidig at finde på en række af Australiens bedste restauranter, og også i Frankrig er Bekkers repræsenteret på et stort antal 1,2 og 3 stjernede restauranters vinkort. Læs mere >>

McLaren Vale's karakter med fransk kølighed

Bekkers-parret formår på smukkeste vis at lave umiskendelige McLaren Vale vin med elegance og harmoni. Med fokus på naturlig elegance og en dyb forståelse for terroirets indflydelse, skaber Bekkers vine, der udtrykker McLaren Vale i et billede med fransk kølighed grundet franskfødte Emmanuelle Bekkers touch.

Samspillet mellem vinmarksarbejde og vinmagerevner har de seneste år nået ekstraordinære højder med både Shiraz og Grenache på sublimt niveau. Et væld af stjerneanmeldelser i lokal og international presse har gjort vingården til ”kult” i Australien. Vinene er tæt på uopdrivelige og sælges på allokation fra vingården.

Bekkers-parrets filosofi bygger på en minimalistisk tilgang, hvor alt arbejde handler om at høste druer af ekstraordinær kvalitet, så vinene kan opnå højest mulig kompleksitet og finesse med McLaren Vale's naturlige kraft og koncentration. Druerne dyrkes naturnært med respekt for markerne, og vinificeringen er aldeles minimalistisk også og sigter mod at frembringe ærlige og elegante vine med renhed og struktur.

Bekkers' Shiraz og Grenache har hurtigt opnået kultstatus takket være deres silkeagtige tekstur og dybde. Vingårdens vine viser McLaren Vales bedste kvaliteter: Stor givende frugt, vibrerende syre og perfekt struktur. Det er vine, der kan drikkes med glæde nu, men også har potentiale til at udvikle sig smukt i kælderen i mange år.
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS・Storhaven 7・7100 Vejle・Tlf: 23311410・email: info@atomwine.dk・kundeservice: kundeservice@atomwine.dk・CVR: 37701424・Copyright ATOMWINE 2003-2025